FLEMMING FIK PARKINSON OG 12 ELSKERINDER

Parkinsonsramte, som medicineres mod deres sygdom, kan opleve bivirkninger som hyperseksualitet. En af dem er Flemming Lajer, som i løbet af tre år havde hele 12 elskerinder på samme tid. Det kostede ægteskabet og forholdet til andre mennesker blev sekundært. Med rette behandling kunne det være undgået, understreger neurologer.

Af Alexander Schmücker

”Hej alle sammen. Som I nok alle har været bekendte med, har mit liv det sidste 2-3 år været noget ’omtumlet’, om jeg må sige det mildt.”  

Sådan indleder Flemming Lajer et indlæg på sin Facebookprofil i 2016. Længe har han overvejet om han skulle melde noget ud, men før eller siden måtte det ske. Blandt familie og venner var tilliden væk, for man havde i flere år ikke kunne regne med Flemming eller Don Juan, som de også yndede at kalde ham.

Otte år tidligere fik Flemming konstateret Parkinsons efter et længere udredningsforløb i Italien, hvor han har boet i over 30 år. Neurologen var ikke i tvivl. Flemming havde i en alder af 53 år fået Parkinsons og givetvis haft det i flere år.

Det var ikke selve sygdommen som fik Flemming til tasterne, men derimod bivirkningerne af behandlingen. Medicinen REQUIP havde gjort ham hyperseksuel. Der gik ikke et sekund, hvor Flemming ikke tænkte på det næste knald.

Flemming læser sin undskyldning op.

GLÆDE I PILLEFORM

Tove Henriksen, formand for Dansk Selskab for Bevægeforstyrrelser, peger på at Flemmings medicin, er en såkaldt dopaminagonist. Det er en type dopamin som hjernen har lettere ved at optage og lagre. Uden dopamin stopper hjernen med at sende de rette signaler til kroppens nerver, og så fejler motorikken.

Flemming oplevede bl.a. problemer med at løfte sine arme, tage tøj på og børste tænder, men da han startede på medicinen, virkede armene pludselig igen.

Ifølge Tove Henriksen, er det en hårfin balance, for selvom medicinen er effektiv, så vil hele 13 procent, der behandles med dopamin argonister, opleve impulsforstyrrelser:

”Medicinen kan få belønningssystemet til at gå på overarbejde. Handlinger der frigiver endnu mere dopamin, vil nogle patienter begynde at overgøre. Det kan være alt fra gambling, shopping og sex.”

Flemming har brugt mange timer i sin Italienske Fiat, når han skulle på damejagt.

DAMEJAGT

Flemming var blevet forvandlet til omtumlet løve på jagt efter sit næste bytte. Gerne en badante, sådan en kvinde, der arbejder som SOSU i italienske hjem. Alderen betød derimod mindre. Alt mellem 25 og 60 år kunne gøre det, så længe det var en kvinde.

Jagten blev som regel indledt på datingportalen Baboo, hvor kvinderne ligger som perler på en snor. Så var det bare at chatte løs. Det kunne godt tage lidt tid før der var bid, men ofte lykkedes det.

Flemming så på uret. Den var kvart over otte og kvinden, som han lige havde haft sex med, var stadig på badeværelset. Det begyndte at spidse til. Hvis hun ikke kom med toget klokken 9.05, ville hun være nødt til at vente på den næste afgang, som først var lidt over 12. Det gik bare slet ikke, for Flemming havde aftalt at mødes med en anden kvinde, som skulle komme ved 10-tiden. Han bankede på døren til badeværelset.

”Vil du godt være sød at skynde dig. Jeg har en vigtig aftale med en kunde.”

Sengetøjet, kom han pludselig i tanke om. Shit.  

I sin iver efter at skynde på kvinden, havde han glemt at skifte det. Det gik hurtigt med at finde det rene i skabet og lægge det på. Øvelse gør mester og skift af sengetøj var efterhånden blevet en stor aktivitet for Flemming.

Endelig kommer hun ud. Vi når det, tænker han, medens han hurtigt tjekker, om han har klokken 10 aftalens yndlingscigaretter i lommen.

Nu skal han bare aflevere hende ved toget og lige hurtigt nå at købe en fin parfume. Senere i aften har han nemlig endnu en aftale. Det er første gang han skal møde hende, så han har bestilt bord på en lækker restaurant.

Flemming tillader sig at slappe af et øjeblik og tænker: Det kører for mig.

 ”Hvis ikke jeg havde været logistikmand, så var det gået helt bananas”

ÆGTESKABETS NEDSMELTNING

I 2014 fandt Flemmings kone ud af at han havde én elskerinde. Hun havde med sin kvindelige intuition gennemskuet hans ellers ihærdige forsøg på at skjule sandheden.

”Jeg svarede hende: ’jeg har tre’, og så sagde hun: ’jamen så har jeg nok ikke så meget at lave her’”.

Sådan blev 35-års ægteskab brudt. Ikke med stor dramatik eller følelserne ude på tøjet, men i erkendelse af at det var for det bedste.

Konen flyttede ud og en badante flyttede ind. Det skulle vise sig at blive Flemmings redning. Sexudskejelserne greb mere og mere om sig. Kataloget bestod nu af 12 elskerinder i alle aldre og nationaliteter. Og så oveni en dansk netflirt, Charlotte. Logistikarbejdet var blevet så omfattende, at selv Flemming var udfordret. 

”Jeg kunne slet ikke finde hoved og hale i alle de kvinder. Det var som djævlens besættelse, men alligevel måtte ingen tage dem fra mig.”

Tove Henriksen mener det er en ganske naturlig reaktion, som hun har set i flere af sine patienter:

”Vi har alle sammen brug for at blive stimuleret, og få frigivet dopamin. Det er derfor vi føler vi lever, og bliver glade, og når man får fjernet det, så føles det hele pludselig kedeligt. Så kan man godt forstå, at de gerne vil beholde det, men det er ikke sikkert det særlig sundt for dem.”

ERKENDELSENS TIME

Kvinden, som flyttede ind til Flemming efter afskeden med hans kone, var 60 år, og dermed noget ældre end mange af de andre elskerinder. Hun havde opgivet arbejdet som badante og boede nu i Flemmings 250 m2 store hus ned mod Gardasøen, med tilhørende pool og en to meter stor parabol på taget.

”Hun regnede med, at det skulle være hendes endestation og gjorde alt for at please mig, men så fandt hun ud af, at hun ikke var den eneste.”

Ved næste konsultation ville hun med. Flemming var ikke meget for det, men her sad de så. Det var varmt i venteværelset og sveden piblede ned ad panden. Han vidste sandheden snart ville komme frem, og han frygtede det, men nu han var her, var det måske godt nok. Måske besættelsen kunne brydes, tænkte han.

”Flemming Lajer”, blev der kaldt og langsomt, men målrettet, bevægede de sig ind til neurologen.

Med vævende stemme fortalte Flemming detaljeret om sine mange elskerinder. Til hans store forbavselse virkede neurologen ikke synderlig overrasket. Hun havde i flere år været klar over Flemmings hyperseksualitet.

Til en neuropsykologisk undersøgelse på afdelingen, havde han flirtet ivrigt med tre af sygeplejerskerne, lød det.

”Den havde vist fået på alle tangenter”, indså Flemming, mens han tog sig til hovedet.

Ifølge Flemmings neurolog, skulle han selv erkende sit problem, for ellers ville det ikke hjælpe at give ham anden medicin.

RENDYRKET NONSENS?

Arne Møller, klinisk lektor på Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet, som i 15 år har forsket i sammenhængen mellem medicin og manglende impulskontrol blandt parkinsonpatienter, kan ikke forstå den holdning.

”Det er helt uanstændigt! Fuldstændig! Selvfølgelig skal neurologen gribe ind, og skifte medicinen ud. Det er ikke patientens ansvar.”

Arnes forskning har påvist at udadvendte mænd, der får deres diagnose ungt, har hele 60 procent risiko for at opleve impulsforstyrrelser, hvis de bliver fejlmedicineret med dopamin argonister.

Forskningen har Arne Møller turneret med i flere år, både i Dansk Neurologisk Selskab og på diverse internationale forskningsmesser. Alligevel oplever han stadigvæk uvidenhed blandt nogen neurologer, når det kommer til impulsforstyrrelser.

Tove Henriksen erkender, at man i flere år var for dårlige til at informere patienterne, men understreger, at neurologer i Danmark såvel som resten af verden, har større fokus på information om hyperseksaulitet end tidligere.

LIVET VENDER TILBAGE

Flemming tænder for vandet. Det er blevet tid til hans nye pille, Levodopa. Den skal han tage fire gange om dagen. Før kunne han nøjes én pille, men det er alligevel umagen værd. Siden han startede på sin nye medicin, har tankerne endelig fundet ro. Han tænker ikke nær så meget på damer, eller jo. Det skulle måske lige være på hans danske netflirt, medgiver Flemming. 

Han har bare stadig sin badante, som gav ham det nødvendige skub. Det komplicerer hele situationen, for han er hende dybt taknemmelig. Noget mangler dog. Hun er fra Rusland og Flemming er pæredansk, selvom han har boet i Italien i en menneskealder. Han elsker dansk fjernsyn og stegt flæsk med persillesovs. Og så der humoren. Den er ikke den samme.

Så efter nøje overvejelser må badanten flytte ud og netskriverierne tage til. Charlotte ender med at besøge Flemming i Italien og her slår det klik. Hun tilbringer det næste halve år i Flemmings hus, hvorefter de flytter til Silkeborg. Her har de boet sammen i seks år. I dag er Flemming Ph.d i at være pensionist hele dagen, som han plejer at kalde det. Og selvom det i høj grad skyldes hans Parkinsons, så glæder han sig over, at Charlotte ikke ser sådan på det. Flemming er ikke en gammel syg mand, men en ældre herre med en sygdom, lyder det.

”Jeg imponeret over hvordan Charlotte har taget alt det her med oprejst pande, og ja man kan vel sige, at vi enige om, hvad et godt forhold er,” klukker Flemming, inden han griber ud efter et stykke kage.